Jeg elsker denne tid. Foråret buldrer afsted, hver dag springer nye ting ud og man kan næsten time for time se, at det bliver grønnere og grønnere.
Det udendørs liv trækker og begejstringen over nye grønne skud, vil næsten ingen ende tage. Mit blik drages mod alt det grønne og i øjeblikket mod vores æbletræ. Alle grenene er fyldt med blomsterknopper, der bare står på spring - om et kort øjeblik springer de ud i fuldt flor.
Æbleblomster på min egen altan er noget helt særligt i min verden. Sidste år fik jeg et smugkig ind i, hvor fortryllende det kan være. Og i år, er der dobbeltglæde over, da paradisæbletræet lige nedenfor vores altan ser ud til at blomstre samtidig.
Så nu drømmer jeg om saftige, røde æbler af egen avl til efteråret.
Æbleblomster og æbler har en længere historie, når det kommer til vores altan. I efteråret 2012 købte jeg et lille æbletræ - et Rød Ingrid Marie. Efter at have våget over det hele vinteren, var begejstringen stor, da det foldede sine blade ud i foråret. Men ingen blomster. Nå ja, det er jo et ungt træ - tænkte jeg.
Endnu en vinter. Og endnu et forår. Men ingen antræk til hverken blomster eller blade. Efter at have ventet, kigget, krattet i barken for at se om der stadig var liv hele foråret, mistede jeg håbet. Da paradisæbletræet nedenfor vores altan blomstrede og mit Ingrid Marie end ikke havde fået et eneste blad, stod det klart, at det nok måtte erstattes. Vi købte et fint Discovery æbletræ, lidt større end det andet, masser af blomsterknopper og blade. Inden Ingrid Marie blev byttet ud med Discovery, ville jeg se om min frygt var velbegrundet.
Jeg frygtede, at det var
øresnudebillelarver der var skyld i det hensygnende træ, så jeg lagde en stor plastikpose ud på stuegulvet, trak hele jordklumpen ud og begyndte at gennemgå jorden minutiøst. Heldigvis var der ikke et eneste tegn på øresnudebiller. Jeg opdagede til gengæld, at der var områder af jorden der ikke var våd, selvom jeg synes jeg havde vandet grundigt.
Lige inden Ingrid Marie æbletræet røg ud opdagede vi små, grønne knopper. I stedet for at smide det ud, plantede jeg det i en krukke i gården. Og se nu bare, så kom det igen - og blomstrede endda...! Så nu bor det i gården :-)
Ud fra den oplevelse har jeg konkluderet, at mit Ingrid Marie simpelthen manglede vand.
Krukken (som det nye æbletræ har overtaget) er af et flettet materiale. Jeg har derfor beklædt indersiden med plastik - bortset fra bunden - så løber vandet ud igennem bunden i stedet for siderne.
Med den baggrund og oplevelser med æbletræer, er jeg nærmest overstadig og klapper begejstret i mine hænder. Jeg kan ikke lade være. At æbletræet står på spring med sådan en overdådighed af et blomsterflor, er helt fantastisk.
Lige om lidt skal det nydes
(og drømmes lidt om røde æbler...)
