Sidste års forårsløg
Årets farvetema for altanen valgte jeg allerede sidste år.
Da jeg kom hjem fra Kristi Himmelfartsferien, blev jeg mødt af denne skønne treenighed. Og blev så vild med farvekombinationen blå, violet og hvid, at jeg næsten fortrød mit planlagte hvid, rosa, pink farvetema.
Så i år skal de blå/violette farver fylde meget mere :)
Jeg har jo nogle blomster og planter jeg gerne vil beholde, bl.a. mine roser - og de er jo ikke specielt blå. Så for at prøve at få et billede af, hvordan jeg kan kombinere de eksisterende farver med drømmen, har jeg lavet en kollage. Kollagen har gjort det nemmere at se om noget passer ind, eller om jeg skal vælge noget andet.
Ærteblomst Jilly-Davesgarden, Jacques Cartier, Rose de Resht, Blandede blå ærteblomster-Isabella Smith
Stedmoderblomst, Hvid klokkeranke-Albinusfrø, Ærteblomst Macutana-Claus Dalby, Dahlia Cafe au lait-Plantdatabase
Pelargonie Kronprinsesse Mary-Havenyt, Stedmoderblomst, Dahlia, Violet klokkeranke-Albinusfrø
Nogle af mine billeder fra tidligere år er på mystisk vis forsvundet, så jeg har lånt lidt billeder på nettet. Under kollagen er de alle krediteret og med direkte links. Resten er mine egne.
De hvide pelargonier planlægger jeg at have i altankasserne rundt langs kanten. Om det lige bliver 'Kronprinsesse Mary' eller en anden hvid, ved jeg ikke helt endnu.