På spring

Jeg elsker denne tid. Foråret buldrer afsted, hver dag springer nye ting ud og man kan næsten time for time se, at det bliver grønnere og grønnere. 
Det udendørs liv trækker og begejstringen over nye grønne skud, vil næsten ingen ende tage. Mit blik drages mod alt det grønne og i øjeblikket mod vores æbletræ. Alle grenene er fyldt med blomsterknopper, der bare står på spring - om et kort øjeblik springer de ud i fuldt flor.

Æbleblomster på min egen altan er noget helt særligt i min verden. Sidste år fik jeg et smugkig ind i, hvor fortryllende det kan være. Og i år, er der dobbeltglæde over, da paradisæbletræet lige nedenfor vores altan ser ud til at blomstre samtidig.
Så nu drømmer jeg om saftige, røde æbler af egen avl til efteråret.

Æbleblomster og æbler har en længere historie, når det kommer til vores altan. I efteråret 2012 købte jeg et lille æbletræ - et Rød Ingrid Marie. Efter at have våget over det hele vinteren, var begejstringen stor, da det foldede sine blade ud i foråret. Men ingen blomster. Nå ja, det er jo et ungt træ - tænkte jeg.
Endnu en vinter. Og endnu et forår. Men ingen antræk til hverken blomster eller blade. Efter at have ventet, kigget, krattet i barken for at se om der stadig var liv hele foråret, mistede jeg håbet. Da paradisæbletræet nedenfor vores altan blomstrede og mit Ingrid Marie end ikke havde fået et eneste blad, stod det klart, at det nok måtte erstattes. Vi købte et fint Discovery æbletræ, lidt større end det andet, masser af blomsterknopper og blade. Inden Ingrid Marie blev byttet ud med Discovery, ville jeg se om min frygt var velbegrundet.

Jeg frygtede, at det var øresnudebillelarver der var skyld i det hensygnende træ, så jeg lagde en stor plastikpose ud på stuegulvet, trak hele jordklumpen ud og begyndte at gennemgå jorden minutiøst. Heldigvis var der ikke et eneste tegn på øresnudebiller. Jeg opdagede til gengæld, at der var områder af jorden der ikke var våd, selvom jeg synes jeg havde vandet grundigt. 

Lige inden Ingrid Marie æbletræet røg ud opdagede vi små, grønne knopper. I stedet for at smide det ud, plantede jeg det i en krukke i gården. Og se nu bare, så kom det igen - og blomstrede endda...! Så nu bor det i gården :-)

Ud fra den oplevelse har jeg konkluderet, at mit Ingrid Marie simpelthen manglede vand. 

Krukken (som det nye æbletræ har overtaget) er af et flettet materiale. Jeg har derfor beklædt indersiden med plastik - bortset fra bunden - så løber vandet ud igennem bunden i stedet for siderne. 

Med den baggrund og oplevelser med æbletræer, er jeg nærmest overstadig og klapper begejstret i mine hænder. Jeg kan ikke lade være. At æbletræet står på spring med sådan en overdådighed af et blomsterflor, er helt fantastisk.

Lige om lidt skal det nydes
(og drømmes lidt om røde æbler...)

Se lige her..!

Jeg tog nogle birkegrene med knopper ind, for en måned siden. Da der stadig var frost og sne, blev de først sat kølig i nogle dage og derefter lidt lunere. Jeg havde dog opgivet håbet og havde egentlig besluttet mig til at smide dem ud. Var ikke rigtig kommet omkring det, da et fastelavnsris kunne de i hvert fald bruges til...

Men se nu..! Nu er de begyndt at springe ud :) 

Så kom foråret alligevel.

Foråret er også godt på vej på altanen :)
Og rundt omkring på bloggene nærmest eksploderer den. Hvor er det skønt! 11 dage tilbage af februar og så er det officielt forår. 

Nu kan man vist godt sige, at mine perlehyacinter er begyndt at blomstre. Midt i det skønne solskin vi har haft i dag. Sammen med de nyindkøbte krokus, som sprang ud af stativet og over i mine hænder - helt af sig selv, føles det som om foråret er ankommet. 

I vinduet i stuen står en buket vintergækker, reddet fra det kolde fortorv. I går aftes fandt jeg dem liggende på fliserne sammen med lidt jord (uden løg) og en børnespand. Mon ikke det er et barn der har leget og plukket de fine blomster, men ikke har taget dem med hjem...? 

Nu står de i vores vindueskarm, stadig med lidt jord på - selvom jeg prøvede at skylle dem.

Og ... og, se nu her! I mit forrige indlæg krydsede jeg fingre for, at mine smukke allium vil komme igen i år. Og det ser sådan ud - første spids er på vej :D

Foråret kalder....

... og lokker. De milde vinde og solen, der viste, at den ikke er flyttet permanent til andre himmelstrøg, giver umiskendelige fornemmelser af forår. Det kribler i fingerne om at komme i gang med grønne spirer, kaffedrikning på altanen og lune solstråler.

Sidste års forårsløg

Årets farvetema for altanen valgte jeg allerede sidste år.
Da jeg kom hjem fra Kristi Himmelfartsferien, blev jeg mødt af denne skønne treenighed. Og blev så vild med farvekombinationen blå, violet og hvid, at jeg næsten fortrød mit planlagte hvid, rosa, pink farvetema.

Så i år skal de blå/violette farver fylde meget mere :)

Jeg har jo nogle blomster og planter jeg gerne vil beholde, bl.a. mine roser - og de er jo ikke specielt blå. Så for at prøve at få et billede af, hvordan jeg kan kombinere de eksisterende farver med drømmen, har jeg lavet en kollage. Kollagen har gjort det nemmere at se om noget passer ind, eller om jeg skal vælge noget andet.

Ærteblomst Jilly-Davesgarden, Jacques Cartier, Rose de Resht, Blandede blå ærteblomster-Isabella Smith

Stedmoderblomst, Hvid klokkeranke-Albinusfrø, Ærteblomst Macutana-Claus Dalby, Dahlia Cafe au lait-Plantdatabase

Pelargonie Kronprinsesse Mary-Havenyt, Stedmoderblomst, Dahlia, Violet klokkeranke-Albinusfrø

Nogle af mine billeder fra tidligere år er på mystisk vis forsvundet, så jeg har lånt lidt billeder på nettet. Under kollagen er de alle krediteret og med direkte links. Resten er mine egne.

De hvide pelargonier planlægger jeg at have i altankasserne rundt langs kanten. Om det lige bliver 'Kronprinsesse Mary' eller en anden hvid, ved jeg ikke helt endnu.

Jeg er her stadig :)

Det seneste halve år har været et forsøg på at balancere speciale, arbejde og den lille familie. Det har ikke været let og der har ikke været overskud til ret meget andet. Altanen og dens planter er ikke blevet plejet og de seneste par måneder er den 'strandet' lidt til. Så der har ikke været så meget at vise :)
Men nu er specialet afleveret, altan er blevet ryddet op og jeg er klar til blogland igen.
De 2 næste mørke og meget lidt grønne måneder vil jeg se tilbage på året 2013 og få rundet nogle af de mange projekter af, samt vise hvad der måtte røre sig derude.

Ud over blogland vil jeg svælge i Tante Grøns bog, som jeg fik i fødselsdagsgave i oktober. Jeg har kun fået bladret lidt i den og læst de første par sider - men uhh, det lover godt! :D

En uredigeret sandhed. Sådan kan man betegne billederne af altanen inden jeg gik i gang med at rydde op i dag. Sådan har den set ud siden starten af oktober, hvor stole og udsatte altankasser blev sat ned på gulvet inden den første storm.

Nu er der skabt lidt orden og den behøver ikke så megen opmærksomhed før forårets milde, lyse vinde blæser over os. Resterne af julegranen står klar til at beskytte roserne, hvis der skulle komme hvidt drys og frostgrader.
Det er godt, at der ikke rigtig har været så meget af den slags endnu (her i Kbh), da jeg både manglede at lægge løg og grave dahliaerne op... ahem. Til mit held, så begge dele fine ud - og jeg ser frem til et kommende blomsterflor i 2014. Det var lidt besværligt at grave knoldene op af krukker, hvor andre planter skulle blive stående. Men det er I nok nogen der kender fra staudebede...

Indtil videre ligger dahliaknoldene til tørre, som små skulpturer i vores stue. Om et par dage, vil de blive pakket til rigtig vinteropbevaring indtil det er varmt nok igen.

Man skulle ikke tro det er slutningen af december, med det vejr vi har. Mine perlehyacinter og snepryd fra sidste år, er i fuldt firspring og gør klar til at blomstre. De rosa snepryd, som jeg lagde i samme krukke som min Jacques Cartier rose, har små fine grønne toppe, hvorimod de blå perlehyacinter allerede har sat blomsterknopper.

Rosa snepryd

Blå perlehyacinter