Foråret kalder....

... og lokker. De milde vinde og solen, der viste, at den ikke er flyttet permanent til andre himmelstrøg, giver umiskendelige fornemmelser af forår. Det kribler i fingerne om at komme i gang med grønne spirer, kaffedrikning på altanen og lune solstråler.

Sidste års forårsløg

Årets farvetema for altanen valgte jeg allerede sidste år.
Da jeg kom hjem fra Kristi Himmelfartsferien, blev jeg mødt af denne skønne treenighed. Og blev så vild med farvekombinationen blå, violet og hvid, at jeg næsten fortrød mit planlagte hvid, rosa, pink farvetema.

Så i år skal de blå/violette farver fylde meget mere :)

Jeg har jo nogle blomster og planter jeg gerne vil beholde, bl.a. mine roser - og de er jo ikke specielt blå. Så for at prøve at få et billede af, hvordan jeg kan kombinere de eksisterende farver med drømmen, har jeg lavet en kollage. Kollagen har gjort det nemmere at se om noget passer ind, eller om jeg skal vælge noget andet.

Ærteblomst Jilly-Davesgarden, Jacques Cartier, Rose de Resht, Blandede blå ærteblomster-Isabella Smith

Stedmoderblomst, Hvid klokkeranke-Albinusfrø, Ærteblomst Macutana-Claus Dalby, Dahlia Cafe au lait-Plantdatabase

Pelargonie Kronprinsesse Mary-Havenyt, Stedmoderblomst, Dahlia, Violet klokkeranke-Albinusfrø

Nogle af mine billeder fra tidligere år er på mystisk vis forsvundet, så jeg har lånt lidt billeder på nettet. Under kollagen er de alle krediteret og med direkte links. Resten er mine egne.

De hvide pelargonier planlægger jeg at have i altankasserne rundt langs kanten. Om det lige bliver 'Kronprinsesse Mary' eller en anden hvid, ved jeg ikke helt endnu.

Velkommen hjem Frue, De passer jo lige ind

Min 'Rose de Rescht' har levet en lidt forsømt og hengemt tilværelse hos mine forældre i den seneste årrække. Jeg har ikke haft plads, så den har stået på bagsiden i først en krukke, der efterhånden gik til i frost, vejr og vind. Så fik den en ny krukke, mest fyldt med almindelig havejord. Nu skal det ikke lyde som om mine forældre har misrøgtet den, de har bare ikke rigtig haft tid og plads til at tage sig af den pga. resten af deres fantastiske have.

Men nu, nu! er der plads til den og den er kommet hjem :) Utroligt at den stadig lever og ovenikøbet blomstrer så fint - det er ikke helt til at forstå.
Den dufter noget så fortryllende, næsten som en helt parfumeafdeling, udelukkende fyldt rosen-parfumer.

Nu står den på bordet ved siden af solstolen, så man rigtig kan nyde den (og i sikker afstand for små pilfingre). Lige bag den står mine allium. De lever op til hver en forventning jeg har haft. Og så passer de så smukt sammen. Rosen fremhæver de pink detaljer i alliumen.

Det er sjovt at se, hvordan de har små nuancer i mønstret - nogle har lidt pink i sig, mens andre har meget.

Jeg håber de vil overvintre, så jeg kan nyde dem igen til næste år. Er der nogen, der har nogle fifs som kan sikre en god overvintring?