Solskin og hvide skyer på en regnvejrsdag

I dag er det egentlig ikke en regnvejrsdag. Det er først begyndt at regne her til aften. Men den dag billederne blev taget var en grå og regnfuld dag. 
En dag, hvor der trods grå skyer og regndråber var hvide, luftige skyer og solskin på vores altan. Hvide skyer i form af æbleblomster og solskin fra kålblomstens gul blomster.

Jeg havde egentligt lidt forventet at kålblomsterne ville være mere røde eller bordeaux, da kålen i sig selv har røde toner. Men solskinsgule blomster der spreder glæde og smil på altanen.

Nu er de begge afblomstret, men mindet om dem fylder mig stadig med glæde.

På spring

Jeg elsker denne tid. Foråret buldrer afsted, hver dag springer nye ting ud og man kan næsten time for time se, at det bliver grønnere og grønnere. 
Det udendørs liv trækker og begejstringen over nye grønne skud, vil næsten ingen ende tage. Mit blik drages mod alt det grønne og i øjeblikket mod vores æbletræ. Alle grenene er fyldt med blomsterknopper, der bare står på spring - om et kort øjeblik springer de ud i fuldt flor.

Æbleblomster på min egen altan er noget helt særligt i min verden. Sidste år fik jeg et smugkig ind i, hvor fortryllende det kan være. Og i år, er der dobbeltglæde over, da paradisæbletræet lige nedenfor vores altan ser ud til at blomstre samtidig.
Så nu drømmer jeg om saftige, røde æbler af egen avl til efteråret.

Æbleblomster og æbler har en længere historie, når det kommer til vores altan. I efteråret 2012 købte jeg et lille æbletræ - et Rød Ingrid Marie. Efter at have våget over det hele vinteren, var begejstringen stor, da det foldede sine blade ud i foråret. Men ingen blomster. Nå ja, det er jo et ungt træ - tænkte jeg.
Endnu en vinter. Og endnu et forår. Men ingen antræk til hverken blomster eller blade. Efter at have ventet, kigget, krattet i barken for at se om der stadig var liv hele foråret, mistede jeg håbet. Da paradisæbletræet nedenfor vores altan blomstrede og mit Ingrid Marie end ikke havde fået et eneste blad, stod det klart, at det nok måtte erstattes. Vi købte et fint Discovery æbletræ, lidt større end det andet, masser af blomsterknopper og blade. Inden Ingrid Marie blev byttet ud med Discovery, ville jeg se om min frygt var velbegrundet.

Jeg frygtede, at det var øresnudebillelarver der var skyld i det hensygnende træ, så jeg lagde en stor plastikpose ud på stuegulvet, trak hele jordklumpen ud og begyndte at gennemgå jorden minutiøst. Heldigvis var der ikke et eneste tegn på øresnudebiller. Jeg opdagede til gengæld, at der var områder af jorden der ikke var våd, selvom jeg synes jeg havde vandet grundigt. 

Lige inden Ingrid Marie æbletræet røg ud opdagede vi små, grønne knopper. I stedet for at smide det ud, plantede jeg det i en krukke i gården. Og se nu bare, så kom det igen - og blomstrede endda...! Så nu bor det i gården :-)

Ud fra den oplevelse har jeg konkluderet, at mit Ingrid Marie simpelthen manglede vand. 

Krukken (som det nye æbletræ har overtaget) er af et flettet materiale. Jeg har derfor beklædt indersiden med plastik - bortset fra bunden - så løber vandet ud igennem bunden i stedet for siderne. 

Med den baggrund og oplevelser med æbletræer, er jeg nærmest overstadig og klapper begejstret i mine hænder. Jeg kan ikke lade være. At æbletræet står på spring med sådan en overdådighed af et blomsterflor, er helt fantastisk.

Lige om lidt skal det nydes
(og drømmes lidt om røde æbler...)

Vinterklargøring af altanen

Der er noget stille herinde på bloggen. Det er der flere årsager til; Jeg startede nyt job, i en ny branche 1.sept. og det har fyldt meget og ikke efterladt megen energi eller overskud. Samtidig der sker noget med altanlivet hver sensommer/efterår... Når temperaturen falder, regnen sætter ind og planterne begynder at takke af, så er det som om jeg glemmer altanen og alle dens beboere. 
Det er pudsigt, hvordan 10 grader og et par solstråler om foråret lokker, tæpper findes frem og altanen tages i brug - men 10 grader og et par solstråler om efteråret byder på lukkede døre og tæpper indenfor.

Jeg bliver stadig fristet af blomster, forårsløg og diverse drømme, men det når ikke meget længere end til butikkens dør.

Så som det efterhånden er tradition, fik jeg først vinterklargjort altanen for et par uger siden :)
(det lune efterår har helt sikkert også en indvirkning).

En del af vinterklargøringen er at stille de fleste af krukkerne langs væggen, hvor der ikke kommer ret meget regn. Her står de også mere beskyttet for kulden. Hvis der skulle komme hård frost, kan jeg hurtigt dække dem til for ekstra beskyttelse.

Den tjavsede plante i midten er mine perlehyacinter, der begyndte at skyde og sætte blade for en måned siden - jeg håber ikke, den er blevet så forvirret, at den ikke sætter blomster til foråret. Det er nemlig én af mine yndlings forårsblomster.

Med de lune vintre vi har haft de seneste par år, har jeg slet ikke haft brug for at pakke min roser ind i gran. Jeg læste/hørte på et tidspunkt, at, hvis vinteren er lun, kan det skade mere end gavne at pakke roserne ind i gran, da det giver grobund for diverse svampesygdomme.
Det giver mening i min logik, så jeg hiver kun granet frem, hvis der er udsigt til en hård og kold vinter.

Den manglende frost er også årsagen til, at jeg stadig har pelargonier i altankasserne. Jeg har nemlig ikke rigtig et køligt, frostfrit sted at opbevare dem.
De har været en så stor succes i år, at jeg egentlig gerne vil gemme dem til næste år.

Det lune efterår gør også nogle af planterne forvirrede. Forårsløgene er begyndt at titte frem, lupinen bliver ved med at skyde små grønne blade og vi har stadig grønne jordbær (jeg tvivler dog på, at de bliver røde).

Forårsfornemmelser i december

Tossede jordbær

Der er ikke ret meget farve derude, men en lille farveklat kan jeg dog glædes over :)
En fin blålilla hyacint blomster ufortrødent på nu 2. måned.