23 februar 2013

Et forårssmil til weekenden

Flere og flere små tegn på at foråret er på vej, sniger sig frem. Ved vores kældertrappe klatrer den smukkeste hvide klematis, med blomster så store som kagetallerkener.


Fredagens glædelige overraskelse var opdagelsen af dens grønne knopper, der er på vej til at springe ud.


Jeg kender desværre ikke navnet på den, men ud fra clematisdanmark.dk, har jeg fundet et par kandidater - det kunne måske være:

Asagasumi

Billede lånt fra Clematisdanmark.dk

Destiny

Billede lånt hos Trädgår'n i Söderfors

Guernsey Cream

Billede lånt fra Clematisdanmark.dk

Jerzy Popieluszko

Billede lånt fra Thorncroftclematis.co.uk

Det er i hvert fald beskæringskode 2, da den blomstrer i maj-juni. Når den blomstrer, skal jeg nok lægge billeder op af den, så kan det være, der en nogen der genkender den :)


Den er så smuk, at jeg i efteråret tog frø fra den og nu er det spændende om de spirer her til foråret. Jeg har aldrig prøvet det før, men har læst forskellige guider på nettet. Så nu håber jeg det lykkes.
(ellers må jeg tage en lille stikling til sommer)

4 kommentarer:

  1. Sikken dejligt forårstegn :) Jeg kender heller ikke navnet på skønheden. Jeg har en der ligner, Madame le Coultre men den blomstrer i august september.
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ik' :) Din Madame ligner rigtig meget, bortset fra blomstringstidspunktet var det et godt bud. Uanset navne, så har du helt ret i, at de begge er nogle skønheder.
      Forårshilsner
      Ane

      Slet
  2. Det ser ud til at være en meget smuk clematis! Jeg elsker altan- og små byhaver, især når man bryder normen og nettop planter clematis eller andre store klatrere, intet ser så frodigt og overvældende ud! :)
    Hav en dejlig weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også meget smuk! Jeg kan slet ikke stå for de store hvide blomster, så jeg håber frøene spirer :)
      Jeg har det på samme måde som dig, der er så mange muligheder for at skabe frodighed og skønne rum med grønne planter. Mange gange skal man bare tænke lidt ud af boksen - eller måske bare se muligheder frem for begrænsninger.
      Ha' en dejlig dag.
      Ane

      Slet

Mange tak for dit besøg. Jeg håber, du har lyst til at lægge en lille kommentar. Det er så hyggeligt at høre, hvem det er der kigger forbi :)