09 juni 2013

Det smukkeste syn

I vores gård vokser den flotteste blåregn jeg nogensinde har set. Jeg synes blåregn har en næsten magisk stemning over sig. Den måde de skaber et rum og ro, når de dækker en pergola eller en væg. Man får fornemmelsen af, at der findes et eventyr lige rundt om hjørnet eller noget andet forunderligt kan ske...


Den blåregn vi har i gården er helt enestående smuk, og dækker efterhånden hele væggen. Tænk hvad den præsterer uden den store hjælp eller omsorg. En helt igennem magisk vækst.


En lille note:
Maj har været meget en hektisk måned. Den har været fyldt op med mange spændende, sjove og glædelige begivenheder og arrangementer. Oven i nyt arbejde, specialeskrivning og den lille familie har overskuddet til mere været næsten ikke eksisterende. Så selvom tankerne har udformet utallige indlæg, er de aldrig blevet ført ud i livet. Er der nogen der kender til en smart tilføjelse, så ens blogindlæg automatisk bliver udført, så snart de er dannet i tankerne? ;)

2 kommentarer:

Mange tak for dit besøg. Jeg håber, du har lyst til at lægge en lille kommentar. Det er så hyggeligt at høre, hvem det er der kigger forbi :)