22 april 2013

Det spirer og gror

De seneste uger med det lune forårsvejr er det gået stærkt. Det myldrer frem med grønne, fine vækster alle vegne. Alle mine forårsløg er i fuld firspring og lover smukke blomsterflor.


Jeg kan næsten ikke vente. Og modsat alle andre, venter jeg stadig på mine krokusser - nok fordi de blev lagt så sent, så de først har skulle bruge energi på at lave rødder, inden de kunne fokusere på blomsterne.


Noget andet jeg har ventet længe på, er mit æbletræ.
Efter at have drømt om søjleæbletræer i flere sæsoner, kunne jeg ikke stå for fristelsen, da Føtex havde tilbud på små æbletræer i efteråret. Godt nok er det ikke et søjletræ, til gengæld skulle det ikke blive så stort.


Hele vinteren har jeg gået og våget over det, pakket potten ind, puttet kronen med granris og holdt øje med om, der stadig var liv. Og se bare her - fine grønne knopper i fuldt udspring. Så nu drømmes der om, at paradisæbletræet nedenfor altanen agerer bestøver (vha. bier), så der er røde runde Ingrid Marie æbler til efteråret :)


2 kommentarer:

  1. Hvor ser det hyggeligt ud hos dig, lyder spændende med dit æbletræ.Tænk hvor megen glæde du får ud af din altanhave..det er godt gået og du må være til en masse inspiration for mange andre, det kan lade sig gøre ;-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for de søde ord, Grethe :) Jeg håber, jeg kan inspirerer andre til at se muligheder frem for forhindringer. Det vil i hvert fald være dejligt, hvis andre kan drage nytte af min passion.

      Slet

Mange tak for dit besøg. Jeg håber, du har lyst til at lægge en lille kommentar. Det er så hyggeligt at høre, hvem det er der kigger forbi :)