21 august 2014

Tomater, tomater, tomater

Noget der virkelig har været en succes i år er vores tomater. Vi har aldrig haft så mange tomater som i år. Utroligt hvordan det kan føles som en fantastisk luksus at kunne gå ud og hente tomater direkte fra planten ind til bordet. Jeg forundres jævnligt over, at en så lille og simpel ting kan føles som så stor en luksus. 


Det er efterhånden kæresten der har overtaget tomatdyrkningen. Det er ret hyggeligt og han går fuldt ind i opgaven, hvilket også gør at tomaterne får mere omsorg. De tidligere år har vi ikke været helt så søde ved vores tomatplanter... En fire - fem planter måtte deles om en almindelig størrelse altankasse. Hvilken resulterede i ikke ret store planter eller ret mange tomater. Ren logik. 

Derfor byggede kæresten en ny og større kasse til tomaterne. Den blev lidt større end planlagt, men så fik planterne bare mere plads.
Og man må sige, at tomatplanterne har elsket det! Hold da helt op en tomatjungle vi har haft i år! Vi var ikke helt tidligt nok ude med at knibe sideskud, så vi har klippet en del grene og blade af i flere omgange. Der har været blomsterklaser i overflod og masser af solmodne tomater. Vi har spist tomater dagligt de sidste 14 dage og der er stadig en del på planterne.




Her er hvad vi kom hjem til. Især de yderste planter havde haft det lidt hårdt i sommervarmen, men med lidt kærlighed kommer de sig fint. 

Som man kan se, står kassen reelt ikke på selve altanen, men på taget ved siden af...  Vi låner lidt (ikke ret meget - kun kanten) af naboens tag (og er helt klar til at fjerne kassen, hvis de ønsker det). Væggen er vores, sydvendt og perfekt til frilandstomater. Solen står på fra ca. kl.10 til kl.17-18 stykker. Og da væggen er af mursten holder den på varmen og afgiver den ligeså stille i løbet af aftenen og natten. 
Vi har 6 planter i kassen (4 forskellige slags) plus en række jordbær forrest. Jordbærrene har ikke haft meget plads og er blevet lidt mast af bladmængden fra tomaterne, så vi skal nok "opstamme" lidt mere til næste år.

Tomatkassen (og vejret ;-p ) har været har været så stor en succes, at vi helt sikkert gentager det til næste år. Så tror jeg, jeg skal have sneget en enkelt gul cherrytomatplante ind.


2 kommentarer:

  1. Hvor er du god til at få meget ud af det på lidt plads. Super ide med kassen på naboens tag :-).
    Håber du kan inspirere andre til at forsøge sig med at bruge deres altaner og gøre dem smukke med blomster og planter.
    Rigtig dejlig eftersommer til jer.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de søde ord! :)
      Det er svært ikke at 'komme til' at låne lidt af naboens tag, da det lige passer i højden ift. vores altan. Men vi prøver på at begrænse os, så de reelt kun er tomaterne (og kartoffelspandene) der står derovre.
      Hvis jeg kan inspirere bare lidt, vil det være fantastisk. Heldigvis er der en tendens til at flere og flere kaster sig ud i at gøre byerne grønnere på mange måder. Altaner bliver efterhånden brugt til andet en opbevaring. Planter og blomster er noget kønnere end ølkasser og tørrestativer - efter min mening :D
      Også en dejlig eftersommer til dig.
      Mange hilsner
      Ane

      Slet

Mange tak for dit besøg. Jeg håber, du har lyst til at lægge en lille kommentar. Det er så hyggeligt at høre, hvem det er der kigger forbi :)